SÅDAN KAN DU SOM MEDLEM BRUGE BILKARRIERE.DK

Bilbranchen har udviklet kampagnen Bilkarriere.dk. Kampagnen skal fremme interessen for branchens jobmuligheder hos dygtige unge og bidrage til, at branchen kan tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere til fremtiden.

Kampagnen består af en række forskellige elementer med websitet Bilkarriere.dk som midtpunkt. Her kan der læses om branchens forskellige uddannelsesmuligheder og karriereveje, og medlemsvirksomhederne kan henvise hertil, når interesserede har spørgsmål til branchens mange muligheder.

På websitet optræder også nogle af de dygtige unge profiler i branchen, og de vil være centrale for kampagnen på Facebook og andre sociale medier.

Som medlem af Bilbranchen kan du få glæde af kampagnen på flere måder, når du og din virksomhed skal rekruttere nye medarbejdere.

Jobportal

Jobportalen

Du kan som medlem af bilbranchen kvit og frit lægge stillingsopslag op på jobportalen på Bilkarriere.dk. Opslagene bliver set af alle de unge, kampagnen er i kontakt med. Din virksomhed bliver automatisk oprettet med en profil på jobportalen. Alle profiler har som udgangspunkt kampagnelogoet for Bilkarriere som profilbillede, men opdateres løbende med virksomhedens eget logo.

Gå til jobportalen

Indryk annonce

Når du indrykker en annonce på jobportalen, vil den efterfølgende blive sendt til godkendelse. Her ses din annonce igennem, og der tjekkes op på, at I er medlem af Bilbranchen. Du kan gøre jeres annonce mere visuel ved at uploade et coverbillede i formatet: 1140x450px. Det er vigtigt at du angiver en kontaktperson på annoncen, da vedkommende efterfølgende vil modtage en mail med link til visning og redigering af annoncen.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til brugen af jobportalen eller brug for hjælp til rettelser, kan du kontakte vores support på mail: support@cyjobapi.com.

Grafiske elementer

Logo

Du kan bruge kampagnens navn og logo på eksempelvis virksomhedens hjemmeside, Facebook-profil eller Linkedin-profil. Derved har du mulighed for at knytte dine konkrete fortællinger eller stillingsopslag op på en større fortælling om den spændende branche, virksomheden er en del af.

Logo - Bilkarriere
Brochure

Som medlem af Bilbranchen kan du bestille lige så mange foldere, du har brug for til at skaffe nye talenter til din virksomhed.

Brochure - Bilkarriere
Roll ups

Som medlem af Bilbranchen kan du låne en roll up, som du kan have stående i din virksomhed, tage med på messe, eller til andre aktiviteter, hvor du møder nye kandidater, der kan arbejde i din virksomhed.

SKOLEKIT – LASTVOGNSMEKANIKER

En af de uddannelser, hvor vi som branche er mest udfordret på tiltrækningen, er lastvognsmekanikeruddannelsen. Den er ligesom mange andre erhvervsuddannelser udfordret af et meget lavt kendskab blandt de unge. Derfor har vi besluttet at sætte ekstra fokus på netop dén uddannelse.

Det gør vi igennem en lang række forskellige aktiviteter på digitale og sociale medier, hvor vi når ud til de unge mellem 15 -25 år med film, særlige budskaber m.m. Derudover har vi efter dialog med vores medlemmer inden for lastbilbranchen udviklet et helt specielt ”skolekit”, som branchens virksomheder kan bruge i forbindelse med besøg af skoleklasser på virksomheden, ved oplæg ude på skoler og ved uddannelsesmesser, hvor der er god mulighed for at udbrede kendskabet til lastvognsmekanikeruddannelsen.

Guide til afvikling af skolebesøg

I denne guide får I et overblik over, hvad skolekittet indeholder, og hvordan I som medlemsvirksomhed kan bruge de forskellige elementer i jeres dialog med potentielle lastvognslærlinge.

Download guide
PowerPoint til skolebesøg m.m.

Når I har valgt, hvem der skal stå for skolebesøget, vil Bilbranchens skolekit være til stor hjælp. Skolekittet består bl.a. af en PowerPoint-skabelon, som blot skal udfyldes med jeres egen fortælling og billeder.

PowerPoint-skabelon
Kahoot quiz til skolebesøg m.m.

Når I har valgt, hvem der skal stå for skolebesøget, vil Bilbranchens skolekit være til stor hjælp. Skolekittet består af bl.a. af en PowerPoint-skabelon, som ses herover, hvori denne quiz er integreret.

Gå til Kahoot Quiz

Bestil folder og roll-ups til skolebesøg m.m.

Vi håber, at kampagnen vil blive taget godt imod, og at alle Bilbranchens medlemmer vil hjælpe med at udbedre kendskabet til vores spændende branche og tiltrække flere dygtige unge.

Kontakt os

    Har du spørgsmål til kampagnen, brugen af materialerne eller ønsker du at bestille materialer, kan du tage kontakt her.

    Kontakt chefkonsulent
    Hanne Baunkjær, Bilbranchen
    (+45) 3377 4846
    (+45) 2099 8478 (Mobil)
    haba@di.dk