Markedsførings[-]økonomuddannelsen
Er du interesseret i markedsføring, kommunikation og salg? Vil du gerne arbejde som marketingkoordinator eller salgschef? Drømmer du om at planlægge og realisere markedsføringsstrategier? Så er markedsføringsøkonomuddannelsen noget for dig.
En markedsføringsøkonom er helt fremme i skoen når det handler om markedsføring, salg, kommunikation, ledelse og erhvervsret. Den 2-årige uddannelse er en praksisnær og internationalt orienteret uddannelse, som giver dig bred viden om de økonomiske, juridiske, kulturelle, organisatorisk og globale forhold, som spiller ind på en virksomheds eller organisations markedsføring.
Markedsføringsøkonomuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse, hvor du får kompetencer til at planlægge og realisere markedsførings-, salgs- og kommunikationsopgaver. Uddannelsen er tæt på praksis, og du får allerede under uddannelsen erfaringer fra erhvervslivet – blandt andet via et praktikophold i en relevant virksomhed – så du som dimittend er godt rustet til at varetage dit fremtidige job.
Uddannelsens fire semestre er bygget op omkring fire emneområder, to valgfag, et praktikophold og et afsluttende projekt. Du får udover markedsføring indsigt i mange forskellige emner fx økonomi, organisation og erhvervsret. Vi har et stort udbud af valgfag, så du kan tone uddannelsen i den retning, du ønsker. I løbet af de første tre semestre opnår du et bredt fagligt fundament for, at du på 4. semester kan specialisere dig under praktikken og dit afsluttende projekt.
Fakta om uddan[-]nelsen
- Varighed 2 år
- Adgangskrav STX, HTX og HHX eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
- Økonomi SU
Mød Karen
Som markedsudviklingschef arbejder Karen i spændingsfeltet mellem kunde og konkurrent. Hendes uddannelse som cand.scient.pol. ruster hende til de forskellige opgaver inden for strategisk planlægning som Karens dagligdag består af.
Marketing & analyse
Alle bilkunder er forskellige. For bilbranchen er det derfor afgørende at forstå, hvordan man bedst muligt går til hver enkelt kunde. Marketing- og analyseområdet er derfor blevet afgørende for, hvor godt forhandlere klarer sig. Det handler om, hvordan du skaber unikke tilbud, som har snorlige forbindelse til den adfærd, og de tanker og behov, som den enkelte kunde har. Samt ikke mindst hvordan du får skabt kontakt.
jobmulig[-]heder
- Markedsanalytiker
- Digital koordinator
- Marketing koordinator
- Eventkoordinator
- Business Intelligence konsulent
- Marketingchef
- Produktchef
- Chef for Business Intelligence
Når du har taget en uddannelse inden for Marketing & Analyse, vil dette for eksempel være dine jobmuligheder: